Berlingske 2. august 2017 Sektion 1 (1. Sektion) Side 3 (NYHEDER) Flemming Steen Pedersen
Det kan godt være, at de er blevet dyrere for dem, der betaler. Det kan også godt være, at ventetiderne på at blive behandlet i det danske sundhedsvæsen er rekordlave.
Alligevel vil danskerne og deres arbejdsgivere simpelthen have, at de har en privat sundhedsforsikring, som betyder, at de kan få hjælp fra en privat sundhedssektor med læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, hjemmehjælpere og andre faggrupper, hvis helbredet begynder at skrante.
Antallet af danskere med private sundhedsforsikringer bliver således ved med at stige og stige. Sidste år var der yderligere 42.857 danskere, som blev udstyret med en sundhedsforsikring, fremgår det af en ny opgørelse fra Forsikring og Pension.
På fire år er antallet af private sundhedsforsikringer dermed vokset med næsten 350.000, så der i dag er i alt ca. 1,9 millioner forsikringer - en stigning på 23 pct., selv om man i 2012 fra politisk hold valgte at afskaffe skattefradraget for disse forsikringer.
»Det har ikke haft nogen betydning. En privat sundhedsforsikring er i dag blevet en helt almindelig del af de løn-og arbejdsvilkår, man tilbyder ansatte på det danske arbejdsmarked.
Det er ikke længere noget elitært, men bruges af malere, murere og helt almindelige lønmodtagere, der ser det som noget helt naturligt at gå til den private sektor for at få let og hurtig hjælp til at komme tilbage på deres job,« siger branchedirektør Jesper Danneris Luthman fra Sundhed Danmark, der repræsenterer de private aktører, som de forsikrede i vid udstrækning gør brug af.
Tidligere blev sundhedsforsikringerne primært brugt til at sikre folk hurtigere undersøgelser og operationer på privathospitaler, når det trak ud med at komme til på de offentlige hospitaler. Men de seneste ti-15 år er ventetiderne faldet markant i offentligt regi.
En opgørelse viste for nylig, at den gennemsnitlige ventetid på planlagte operationer for ikke-livstruende lidelser i dag er nede på 47 dage - eller næsten det halve af ventetiden i starten af 00erne.
Derfor bliver forsikringerne i dag i betydelig større udstrækning brugt til at finansiere f. eks.
fysioterapi, massage eller psykolog. Altså områder, som ikke er fuldt dækket af det offentlige, men som på den ene eller anden måde kan bidrage til at forebygge sygemeldinger og nedslidning.
Og det er positivt, mener Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann, at mange arbejdsgivere dermed vælger at tage ansvar for deres ansatte.
»Uanset om man er SOSU-assistent, svejser eller salgschef, giver det mening at forebygge nedslidning, sygdomme og sygemeldinger for både den enkelte og arbejdspladsen,« siger hun.
Jane Heitmann mener således ikke, at det stigende antal danskere med en privat sundhedsforsikring kan være et udtryk for en skepsis over for det offentlige sundhedsvæsen.
»For os i Venstre er det afgørende, at vi har et godt og stærkt offentligt sundhedsvæsen.
Og det har vi. Vælger man f. eks. Sygeforsikringen Danmark eller en anden privat aktør, tror jeg ikke, at det er et udtryk for mistillid til det danske sundhedsvæsen, men blot et udtryk for, at man ønsker sig lidt mere eller en anden form for tryghed,« siger hun.
Offentlige på private forsikringer
Det var den socialdemokratisk ledede regering, der tilbage i 2012 afskaffede skattebegunstigelsen af de private sundhedsforsikringer.
Dengang var forventningen, at det ville få antallet af forsikrede danskere til at falde med flere hundrede tusinde.
Sådan kom det ikke til at gå, men det lever Socialdemokratiet fint med i dag, ligesom man har det fint med, at stadig flere vælger at få en privat sundhedsforsikring. Det siger partiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.
»Det har vi intet imod. Dengang var det et opgør mod den ulighed, der var, når de mennesker, der ikke havde en forsikring, var med til at betale skattefriheden for dem, som havde en forsikring. Men ellers må folk selv bestemme, hvad de ønsker at tegne af forsikringer.
Det er helt i orden, så længe det ikke svækker det offentlige sundhedsvæsen og skaber ulighed i adgangen til det,« siger Flemming Møller Mortensen.
Det stigende antal sundhedsforsikringer kommer primært via overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked, og med snart to millioner forsikringer er vurderingen også, at man nærmer sig loftet for, hvor mange flere der kan komme.
Et yderligere hop kræver, at også offentligt ansatte i stor målestok begynder at få det ind i overenskomsterne. Nogle steder i fagbevægelsen er der stor modstand mod de private forsikringer, men i Sundhed Danmark hæfter man sig ved, at enkelte offentlige arbejdsgivere er begyndt at lave aftaler med privathospitaler om at levere lægefaglig hjælp.
Ifølge professor Kjeld Møller Pedersen bliver det interessante således, om de 8-900.000 offentligt ansatte på et tidspunkt også vil blive inddraget i spillet om private sundhedsforsikringer.
»De bliver jokeren, hvis området skal vokse yderligere,« siger han.