OPSLAG: Analytisk politisk konsulent med en skarp pen

Sundhed Danmark søger en politisk konsulent med analyseværktøjerne i orden og som kan formidle det komplekse klart og tydelig

 

Se opslaget her

 

Jobbet
Sundhed Danmark arbejder for de private sundhedsaktørers politiske og økonomiske interesser. Vi skal sikre, at private aktører på sundhedsområdet bliver en mere integreret del af et samlet sundhedsvæsen ved et tæt offentligt-privat samarbejde på tværs af alle niveauer.
Vi ønsker at styrke vores arbejde med analyser og formidling. Som politisk konsulent arbejder du i spændingsfeltet mellem erhvervslivet og det politiske system med udgangspunkt i virksomhederne – de private sundhedsaktører. Vores medlemmer leverer sygehusbehandling både på somatik og psykiatri, kommunal sundhed, ydelser i lægeklinikker, fertilitetsbehandling, sædbank og bo- og opholdssteder.
Du vil arbejde tæt sammen med branchedirektøren og den sundhedsfaglige konsulent, som samlet løfter foreningens arbejde med bl.a. servicering af medlemmer, politisk interessevaretagelse og forhandlinger om Det Udvidede Frie Sygehusvalg.
Blandt dine opgaver er:
  • Turde stå på mål for vores beregninger og metoder i analyser og forhandlinger
  • Skrive alt fra debatindlæg til nyhedsbreve og høringssvar
  • Have tæt dialog og samarbejde med medlemmerne i Sundhed Danmark
  • Sammen med kollegerne løfte medlemmernes interesser inden for sygehuse, lægehuse, kommunal sundhed og forsikringsselskaber
  • Planlægge og afholde medlemsarrangementer, netværksmøder og konferencer.
Du får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, hvor vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Sundhed Danmark er forankret tæt i Dansk Erhverv på Børsen, hvor sekretariatet indgår i en afdeling med 11 gode kolleger indenfor sundhed, velfærd, turisme og offentlig-privat-samarbejde.
Med i bagagen har du
  • Erfaring med politisk interessevaretagelse fra en organisation, virksomhed eller myndighed
  • Gerne kendskab til sundhedsområdet
  • Har et stærk analytisk gen – og evner at bruge data fra økonomiske beregninger af sundhedsydelser til tal fra Danmarks Statistik
  • Kan omsætte kompleks viden til klar tale til politikere, hjemmeside, medier og medlemmer
  • En skarp pen, når der skal skrives høringssvar, debatindlæg og nyhedsbreve.
Du har en samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse – fx Folkesundhedsvidenskab med et par års erfaring.
Løn efter aftale og pensionsordning.
Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos branchedirektør Jesper Danneris Luthman på tlf. 6095 8835, jlu@sundheddanmark.nu.
Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”Ansøg” til højre hurtigst muligt og senest d. 21. oktober. Der vil blive holdt samtaler i uge 43. Vi forventer, du kan starte 1. december 2017.
Sundhed Danmark arbejder for de private sundhedsaktørers politiske og økonomiske interesser. Vi skal sikre, at private aktører på sundhedsområdet bliver en mere integreret del af et samlet sundhedsvæsen ved et tæt offentligt-privat samarbejde på tværs af alle niveauer.