Bragt på bl.a. fyns.dk den 22. maj 2017
Da jeg diskuterede samarbejde, eller rettere manglen på samme mellem de offentlige afdelinger og de private klinikker og hospitaler, sagde en højt placeret chef i det danske sundhedsvæsen følgende til mig: "Vi skal jo passe på vores afdelinger".
Fra at være i stigning viser tallene fra 2016, at færre patienter nu bruger et privat tilbud. Og hvorfor gør de det?
Ja, det ligger jo netop i chefens ord. Fokus fra chefer og mange politikere i regionerne er på at være personaleledere og kunne sige, man har en stor forretning. Selvfølgelig for patienternes skyld, siger de. Men først og fremmest for at passe på deres egne afdelinger.
Det betyder, at der udfoldes en helt ekstraordinær kreativitet for at sikre, at egne afdelinger enten vokser eller får samme budget. Og det er til trods for, at der fortsat er lange ventelister mange steder.
Her er tre eksempler på, hvad vi oplever. Det er svært at 'bevise', for de fleste patienter ved sjældent, at de ikke får, hvad de har ret til. Og rigtig mange oplysninger får man via telefonen.
En patient i Region Syddanmark har skulle vente længere end 30 dage - og vælger derfor en tid hos et privathospital. Patienten er venlig og ringer og afbestiller den anden tid på den offentlige afdeling. Dagen efter ringes den pågældende op - nu har man pludselig fundet en tid. Hvor kom den fra? For den var der jo ikke dagen før - så hvem har fået aflyst sin tid, så der blev plads? For reglerne er desværre, at det kun er, hvis din operationstid bliver flyttet, at du kan gå til et privat tilbud. Hvis du skal til alt andet, så er det 'gratis' for afdelingen at flytte på dig.
En anden patient er henvist til en behandling på en afdeling i Region Hovedstaden, men der er måneder til den angivne tid. Patienten får oplyst, at han kan bruge et privat tilbud - men i brevet bliver der kun oplyst, at der en privat mulighed på Møn. Han bor på Frederiksberg. Det kan han ikke overskue. Og kun da han selv ringer til det lokale privathospital, som ligger 15 minutter væk, opdager han, at regionen har valgt kun at oplyse om et tilbud meget langt væk.
En tredje patient bliver i Region Nordjylland henvist til en behandlingsopstart. Hun får en tid inden for de 30 dage, Men det viser sig at være en tid på et hold, hvor en sygeplejerske fortæller om, hvad der skal ske. Altså ikke behandling. Men det troede patienten. Men nu er hun jo i gang, så hun bliver. Men den reelle behandling lå ud over de 30 dage. Det gjorde man bare ikke opmærksom på.
Samtidig ser vi eksempler på, at patienter, der skal udredes og behandles for kronisk hovedpine, venter op til tre år. Uden at få at vide, at de har andre muligheder. Nu har man jo henvist dem til et Hovedpinecenter, som kan tage mange forskellige ting. Men det var jo hovedpine, der var problemet. Og det har vi udredning og behandling for. Kommentarerne fra regionsformanden i Region Nordjylland var - "jo, den opgave havde vi nok undervurderet" og "vi tager det meget alvorligt". Men er der efterfølgende ringet til et privathospital for hjælp? Nej.
Region Syddanmark vælger så i medierne den 10. maj næsten at prale af, at de har sendt under 1000 patienter ud i hele 2016. De har fundet løsningen - garantiklinikker. Her betaler man overarbejdstakst til personalet for at 'høvle' ventelister af. Det er billigere siger de, fordi de kun betaler marginalomkostningen. Men er det billigere? Vi ved, at omkostninger til for eksempel husleje og byggerier slet ikke er indregnet i den pris. Vi ved, at de omkostninger, man trækker på fra andre afdelinger, ikke afregnes, som når du bestiller en vinduespudser - ved en regning. Nej, der sidder en medarbejder og fordeler omkostninger ud i et excelark. Så vi ved det ikke.
Og de siger så, at de betaler 'gennemsnitspriser' hos private. Hvad er det egentligt? For de køber jo ingenting, så de aner jo ikke, hvad tingene koster. De kunne jo prøve at sætte opgaven på markedet - og lade os byde på den sammen med dem selv. Se, hvad det faktisk koster hhv. offentligt og privat, hvis man er garanteret 5, 10 eller 20.000 patienter. Jeg tror godt, vi kan konkurrere. Men som sagerne står i dag, finder vi aldrig ud af det. For som regionerne ser på det, så vil de hellere bruge 1000 kroner på sig selv end se, om blot 100 kr. kunne bruges bedre ved at købe hos andre - og så få mere sundhed for pengene. For man skal jo passe på egne afdelinger.
Regionsvalget kommer til november. Her har de mange opstillede et valg at træffe. Hvordan vil de bruge 'deres' 1000 kr.? Vil de se patienterne og vælgerne i øjnene og sige - "Ja, jeg ved ikke, om jeg kunne bruge de her penge bedre. Men jeg vælger ikke at undersøge det. " Eller vil de sikre, at vi udvikler det offentlige-private samarbejde? Er de interesseret i, at patienterne får et hurtigt tilbud? Også selvom det kan gøre 'lidt ondt' på regionens egne afdelinger?
Når alt kommer til alt, er det offentlige sundhedsvæsen vel til for patienterne og ikke omvendt?
Så vi har fire helt konkrete forslag, som enhver regionsrådskandidat er velkommen til at stjæle til sit valgprogram.
Afdelinger med stort overarbejde (for at nedbringe ventelister), skal udsættes for kontrolbud på opgaven. Alle udbud af behandling skal følges op med et kontrolbud fra regionen selv. Krav om at regionen skal offentliggøre antallet på 5-10 længste ventelister, så man efterfølgende kan tage politisk stillingtagen til handling ift. muligt offentlig-privat samarbejde. Og indførelse af regional Patientombudsmand, der både proaktivt sikrer patientrettigheder ude på afdelingerne og håndterer klager fra patienter.
Vi håber meget, at regionsrådspolitikerne vil lytte til vores budskab. For det handler vel om at passe på patienterne, ikke egne afdelinger.