VLAK-regeringen vil ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) "sætte patienten først" med en storstilet sundhedsreform. Og det kan vise sig at dryppe guld på bundlinjen hos landets privathospitaler.
Regeringens sundhedsudspil lægger nemlig op til, at sygehusene fremover forpligtes til altid at oplyse om et alternativt behandlingssted - offentligt eller privat - hvis de ikke kan leve op til behandlingsgarantien på 30 dage.
Det gælder allerede for udredninger i dag, men fremover skal det også gælde for behandling. En god idé, mener Nis Alstrup, adm. direktør for landets største privathospital, Aleris-Hamlet.
"Det vil gavne patienterne, at man strammer op og forpligter til at overholde reglerne. Hvorvidt det også kommer til at gavne privathospitalerne vil afhænge af, hvordan den konkrete løsning bliver," siger han.
Hos Sundhed Danmark, privathospitalernes sammenslutning, ser branchedirektør Jesper Danneris Luthman en mulighed for flere opgaver.
"En udvidet patientgaranti kan give mere at lave for os. Men det afhænger helt af, hvordan de nye enheder vil prioritere," siger han.
Ikke et mål for VLAK
Ifølge innovationsminister Sophie Løhde (V) kan privathospitalerne næsten ikke undgå at blive mere centrale spillere end i dag.
"Privathospitalerne bliver bragt mere i spil, når vi styrker patienternes rettigheder. Målet er ikke, at flere skal behandles privat, men vi ønsker, at flere patienter skal udredes og behandles hurtigere. Dermed vil flere patienter formentlig opleve at komme i kontakt med det private, hvis det offentlige ikke kan følge med," siger hun.
De danske privathospitaler omsatte i 2016 for 1,85 mia. kr., hvoraf 702 mio. kr. kom fra offentlige patienter. De samlede sygehusudgifter var i 2016 på ca. 82 mia. kr.
Socialdemokratiet advarer imod, at regningen til privat behandling kan stikke af.
"Patienterne skal have både hurtig udredning og hurtig behandling. Men Lars Løkke har én gang stået bag overbetaling af privathospitalerne, hvor vi ikke fik mere sundhed for pengene," siger medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, Astrid Krag (S), som derfor vil gå detaljerne i udspillet igennem med en tættekam.
"Vi vil ikke risikere, at det private får alle de ukomplicerede behandlinger til de samme penge, som det offentlige får for at lave alt det komplicerede," tilføjer hun.
Indføres frem mod 2025
Sundhedsreformen sættes i søen i 2020 og skal være i fuld flyvehøjde i 2025. Med reformen nedlægges regionsrådene, og i stedet oprettes Sundhedsvæsen Danmark, der skal koordinere nationalt. Samtidig overtager fem sundhedsforvaltninger regionernes sundhedsopgaver, og 21 sundhedsfællesskaber skal bygge bro mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse.
Oppositionen er imod at nedlægge regionerne, mens Dansk Folkeparti længe har efterlyst det. Finansordfører René Christensen (DF) kalder regeringens udspil "et godt bud" på en reform, ligesom han ikke frygter en øget rolle til privathospitaler.
"Jeg er ikke så nervøs for, at borgerne vil vælge privathospitaler i langt højere grad. Vi har jo investeret i nye supersygehuse, og det er et godt tilbud til borgerne," siger han, men understreger, at der skal være styr på de private priser.
Større udbud i sigte
Jesper Danneris Luthman påpeger, at reformen også kan give større nationale udbud.
"I dag laver fem regioner hver deres udbud på eksempelvis knæoperationer. Et samlet udbud giver en større volumen til privathospitalerne, som til gengæld kan tilbyde en lavere pris. Det kan blive et win-win," siger han.
Nis Alstrup kalder det dog for tidligt at håbe på.
"Nu skal vi selvfølgelig se, hvordan forslaget ender i sidste ende. Men jeg er ikke i tvivl om, at det skal ses som et forsøg på at adressere og løse nogle af de store problemer, sundhedsvæsenet står med i fremtiden," siger han.
17
jan 2019