Brancheforeninger: Lad det private hjælpe det offentlige sundhedsvæsen

Bragt i Altinget.dk

Af Katrina Feilberg og Jesper Danneris Luthman hhv. sundhedspolitisk chef i Dansk Erhverv og branchedirektør i Sundhed Danmark

Det offentlige-privat samarbejde skal bruges, hvor det giver mening, og hvor kvaliteten er i orden. Det lyder måske indlysende, og det er den også blandt private leverandører. Alligevel var det en kommentar, som lød fra mange af de regionskandidater, der stiller op til valg 21. november, og som netop har deltaget i regionsdebat i en af de fem regioner, som Sundhed Danmark og Dansk Erhverv arrangerede.

Så hvor kommer sådan en holdning fra?

I dag nærmer vi os 100.000 danskere, der er tilknyttet en privat lægeklinik, der ikke er drevet af en PLO-læge. Der var cirka 120.000 patienter forbi de private hospitaler sidste år til udredning og behandling – cirka 350 millioner via Det Udvidede Frie Sygehusvalg, og samtidig købte regionerne aktivt for samme beløb.

Alle relevante kliniske kvalitetsdatabaser viser, at fagligheden er lige så god i de private tilbud som i det offentlige. Alle i fertilitetsbehandling får deres sæd fra en privat aktør, og næsten 10 procent af alle børn kommer til verden via en fertilitetsklinik, hvor over halvdelen sker hos speciallæge eller på en privat klinik regi. Ligesom mange borgere og patienter bor på private bo- og opholdssteder.

Så berøringsfladerne er mange. Og der er stor tilfredshed. Og alle relevante kliniske kvalitetsdatabaser viser, at fagligheden er lige så god som i det offentlige.

Alligevel går mange politikere rundt med en grundholdning om, at det er bedst, at de fleste sundhedstilbud skal ske og udføres i offentlige regi. Samtidig siger de, at samarbejdet er godt – hvor det giver mening, og kvaliteten er god.

Behov for en fælles strategi for samarbejde og indkøb
Derfor var det meget positivt, at flere kandidaterne bakkede op om en ide om mere formelt at diskutere og vedtage regionale strategier for samarbejde og indkøb af sundhedsydelser. Hvor man politisk bliver enige om nogle kriterier for, hvor det giver mening at diskutere samarbejder.

Som private indgår vi gerne ind i den dialog, for der er mange steder at tage fat i. Det kunne være med udgangspunkt i behandlingsområder med længst venteliste – på antal patienter og ikke kun opgørelser i uger. Eller forskellige veje til populationstilgang.

Det kan være alt fra "de nemme knæ" over de tværfaglige smertepatienter til de psykiatriske patienter, der også bor på en institution i kommunen. Eller tage fat i de definerede områder med lægemangel-udfordringer for eksempel i almen praksis nu og fremad. På den baggrund kunne administrationerne i regionerne få et rum at tale løsninger og innovation med private.

Der er mere, der binder sammen, end der skiller
Med udgangspunkt i en strategi kan der samtidig blive åbnet for en lang række emner, som alle aktører både har udfordringer med og interesse i at finde løsninger på. Der blev identificeret emner som god rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, erfaring med populationstilgang og ledelseserfaringer og –udfordringer.

Der er ingen tvivl om, at alle parter ligeledes er meget optaget af, hvordan patientens rolle og forståelse af mulighederne i sundhedsvæsenet får en endnu større opmærksomhed. Allerede sidste sommer definerede sundhedsministeren sammen med regionerne, Danske Patienter og Sundhed Danmark en række principper for god formidling af patientrettighederne.

Men her er ligeledes en fælles problemstilling, vi kun kan løse i fællesskab. Der er derfor – heldigvis – masser af grunde til videre samarbejde efter 21. november, når de fem regionsråd har haft nyvalg. Vi ser frem til det. Indtil da – god valgkamp!