Flere patienter vil fremover blive sendt på privathospital

Bragt på b.dk TIRSDAG D. 11. JULI 2017 KL. 18:32

Antallet af syge danskere, der sendes på privathospitaler, vil stige kraftigt og kan efterhånden komme til at nærme sig 150.000 om året.

En stor gruppe patienter vil dermed kunne blive undersøgt og behandlet langt hurtigere end i dag, hvor de må kæmpe med meget lange ventetider.

Samtidig tager de tidligere så forkætrede private aktører endnu et skridt på vejen til at blive en helt almindelig og naturlig del af det samlede sundhedsvæsen med den samme brede vifte af behandlinger som de offentlige sygehuse.

Det er perspektiverne i den aftale, som Danske Regioner og Sundhed Danmark, privathospitalernes organisation, netop har indgået, og som åbner for, at et stort antal patienter med bl.a. astma og høfeber samt diffuse mavesmerter kan blive undersøgt og behandlet i privat regi.
»Vi har indgået en aftale, som først og fremmest sørger for, at patienter kan udredes og behandles hurtigt og kompetent. Aftalen gør en reel forskel for patienterne, og sådan skal det være,« siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S), der også understreger, at aftalen respekterer de stramme økonomiske rammer i den offentlige økonomi.

Aftalen kommer, efter at der har været beretninger om årelange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen for danskere, der lider af overfølsomhed eller allergi. Men med aftalen vil patienter pr 1. september kunne komme hurtigere til udredning for svær astma, høfeber, kontakt-eksem, insektgiftallergi og lægemiddelallergi.

Privathospitalerne får desuden mulighed for at lave flere undersøgelser på én gang, hvilket yderligere kan være med til at sikre mere sammenhængende og hurtigere forløb.

Tilsvarende vil også en anden gruppe af syge, nemlig folk med kroniske mavesmerter, dyspepsi (sur mave), afføringsproblemer eller andre tarmproblemer, der ligeledes har haft langstrakte forløb i det offentlige system, kunne komme hurtigere til.

I alle tilfælde er der tale om meget store patientgrupper, der nu får mulighed for at blive henvist til forløb på de private sygehuse – på det offentliges regning – fordi ventetiderne på regionernes sygehuse skrider og er alt for lange.

Dermed står patienttallet på de private sygehuse til at tage et nyt hop. I forvejen har tallet været stigende gennem de seneste tre-fire år, hvor antallet af offentligt henviste patienter er nået et godt stykke op over 100.000 om året i kølvandet på bl.a. de udrednings- og behandlingsgarantier, der løbende er skærpet og indført.

I aftalen nævnes ingen tal, men på privathospitalerne er forhåbningen, at der kan blive sendt »titusinder« af flere patienter over i privat regi, og dermed kan det samlede tal godt komme til at runde 150.000.

»Vi kan jo se, at der er meget lange ventelister på disse områder, og at ventetiderne nogle steder opgives i år, så potentielt er det rigtigt mange patienter, der kan blive sendt over til privathospitalerne, hvis de offentlige sygehusafdelinger ellers vælger at formidle aftalen aktivt,« siger branchedirektør i Sundhed Danmark Jesper Danneris Luthman.

Her ser man også aftalen som en yderligere udvikling i retning af at give de private hospitaler en større og mere ligeværdig placering i det danske sundhedsvæsen.

Historisk har de private aktører været genstand for indædte, politiske stridigheder, hvor de er blevet kritiseret for at »skumme fløden« og kun tage sig af de »lettere« patienter, som alene havde behov for mindre, relativt ukomplicerede operationer eller en enkelt skanning.

Men med aftalen lægges der nu op til, at de private hospitaler ligeledes i større udstrækning skal tage sig af medicinske patienter og stå for hele forløbet med både undersøgelse og behandling.

De private har således allerede set et stigende patienttal, efter at man for få år siden lavede en aftale om at stå for tværfaglig smertebehandling, og man er også så småt ved at blive involveret i hjælpen til folk med demens. Nu lægges der så yderligere til med patienter med astma og mavesmerter.

»Det går mod en mere rutinemæssig brug af privathospitalerne. Hidtil har de primært haft en slags stødpude-funktion, når det kneb på det ene eller andet område i det offentlige sygehusvæsen, men nu kommer de til at stå for en bredere vifte af undersøgelser og behandlinger. Det er en interessant udvikling,« siger professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen.

I patientorganisationer har der også tidligere været en vis skepsis overfor privathospitalerne, som man har frygtet ville udhule ekspertisen og kapaciteten i det offentlige sygehusvæsen.

Men i Danske Patienter er direktør Morten Freil glad for den nye aftale, fordi der på den måde er hjælp på vej til grupper af patienter, som ikke bliver undersøgt rettidigt i dag.

»Hvis de private kommer til at stå for mere og mere udredning og behandling, kan man på den lange bane godt frygte, at det kommer til at udhule kompetencer og kapacitet i det offentlige sundhedsvæsen. Men der er vi ikke nu, hvor det ser ud til at have et fornuftigt leje og er et godt supplement til det offentlige system,« siger han.