Patienter med hjernerystelser, impotens eller forstadier til hudkræft er nogle af dem, som fremover kan blive sendt videre til privathospitaler, hvis regionerne ikke kan tilbyde behandling inden for ventetidsgarantien.
Det fremgår af den aftale om de næste to års ramme for det udvidede frie sygehusvalg, som Danske Regioner og privathospitalernes brancheforening, Sundhed Danmark, netop har landet.
"Vi er gået efter at lave aftaler på nogle af de områder, hvor vi ikke selv kan overholde ventetidsgarantien," siger Karin Friis Bach (R), der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.
Hun fremhæver forstadier til hudkræft som et af de områder, hvor patienter har ventet for længe:
"Jeg er rigtig glad for, at man ikke skal stå på en venteliste, hvis man har forstadier til hudkræft og er bekymret," siger hun.
Ny kvalitetsmodel
Også Thomas Kiær, formand for Sundhed Danmark, er tilfreds med aftalen. Han håber blandt andet, at den kan bruges til at sætte gang i arbejdet med at løse opgaver uden for sygehusene:
"Uanset om man går ind for den tidligere regerings sundhedsreform eller ej, er der bred enighed om, at der er behov for at flytte opgaver ud i det nære sundhedsvæsen. Den proces ser vi os som en del af, for der er en del opgaver, som er tunge at køre igennem regionernes store sygehuse, som vi med fordel kunne løse," siger han.
Sundhed Danmark er også tilfredse med, at der med aftalen implementeres en ny kvalitetsmodel, som erstatter det hidtidige krav om akkreditering.
"Vi mener, at der er behov for mere end de otte nationale mål i det nationale kvalitetsprogram. I og med at vi også har privatbetalere og forsikringsselskaber, skal vi kunne vurderes på flere måder, samtidig med at vi selvfølgelig skal leve op til det, som regionerne lægger vægt på," siger Thomas Kiær.
Priserne status quo
Aftalen sætter også rammen for økonomien i de næste to år. Privathospitalerne får en pris- og lønregulering svarende til 1,6 procent af den samlede ramme, men samtidig er der aftalt en reduktion på 0,02 procent, regnet ud fra omsætningen i 2018.
"Reduktionen skyldes, at vi har villet sikre, at der bliver lagt det samme pres på priserne i det private, som der bliver lagt på det offentlige sundhedsvæsen. Vi har forhandlet os frem til et prisniveau, der er nogenlunde status quo, og det er jeg godt tilfreds med," siger Karin Friis Bach.
Helt så tilfreds er man ikke i Sundhed Danmark:
"Fra branchens side føler vi os pressede af, at den generelle prissætning ikke er blevet ændret i mange år. Inden for rammen har vi forsøgt at fordele priserne og opgaverne fornuftigt i denne aftale, men min holdning er, at priserne er kommet for langt ned. Det er noget, vi bliver nødt til at se på, når vi skal forhandle næste gang," siger Thomas Kiær.
Stigende brug af private
Udviklingen i regionernes brug af private sundhedsydelser er svagt stigende. Alle fem regioner sendte sidste år flere patienter til det private end året før, viser de nyeste tal.
Karin Friis Bach glæder sig over samarbejdet:
"De private varetager en meget lille del af sundhedsvæsenets samlede behandlinger, så de udgør på ingen måde nogen trussel," siger hun.
Kan denne aftale betyde, at de private vil blive brugt mere?
"Ja, det kan godt være. Nu har vi i hvert fald nogle gode rammer for at få hjælp på de områder, hvor vi har brug for det, men vi arbejder selvfølgelig hele tiden på at bruge vores egen kapacitet og personale bedst muligt og løse så meget som muligt selv."