Sygehusene skal hjælpe patienterne videre i systemet, når de ikke selv kan overholde udredningsretten og behandlingsgarantien.
Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, da han mandag eftermiddag mødte pressen i forbindelse med et besøg på Slagelse Sygehus som led i optakten til regeringens udspil til en sundhedsreform.
"Sygehusene får et ansvar for at holde sig opdateret på, hvordan ventetiden ser ud på andre sygehuse, og hjælpe patienten videre," sagde statsministeren.
Dermed lægger regeringen op til en skærpelse af patientrettighederne, og det er der en god grund til:
"Hvis der er noget, der har udviklet sundhedsvæsenet, siden jeg selv blev sundhedsminister, så er det de her patientrettigheder," sagde Løkke på pressemødet.
Kritik fra Rigsrevisionen
Udredningsretten og behandlingsgarantien på 30 dage skal sikre, at behandling kan sættes i gang så hurtigt som muligt. Men patientrettighederne overholdes langt fra altid.
I november 2018 kritiserede Statsrevisorerne i en rapport, at "regionerne i mange tilfælde ikke følger lovgivningen, når patienter udredes".
De tilføjede: "Konsekvensen er, at ikke alle patienter, der har ret til det, får et tilbud om hurtigere udredning et andet sted."
Ifølge rapporten har mange patienter svært ved at forstå deres rettigheder, heriblandt de breve, de modtager fra regionerne. Der er desuden eksempler på, at patienter er blevet misinformeret, når de søger information.
Lars Løkke understregede på pressemødet, at erfaringen med, at patienterne farer vild i systemet, netop er baggrunden for regeringens skærpelse af rettighederne:
"De ressourcestærke skal nok klare sig, de slår sig igennem. Men den svage patient får ikke hjælp nok," sagde han.
Læger: Pengene kunne bruges bedre
Skærpede patientrettigheder står imidlertid ikke øverst på ønskelisten hos Lægeforeningen. Tværtimod.
"For den enkelte patient kan det være rart at have nogle rettigheder. Men samtidig skal man huske, at hver gang man prioriterer en bestemt patientgruppe, så er der andre, der betaler regningen," siger formand Andreas Rudkjøbing.
Han gør opmærksom på, at behandlingsgarantien kræver, at der eksisterer et reelt alternativ i privat regi. Det gør der især inden for planlagt ortopædkirurgi og øjenoperationer.
"På den måde binder den her rettighed rigtig mange ressourcer til slidgigt i knæ eller hofte. Og hvis vi kigger ud over forskellige patientgrupper i det danske sundhedsvæsen, så kunne de penge være brugt bedre," mener Andreas Rudkjøbing. Han nævner medicinske og psykiatriske patienter som nogle af de patientgrupper, der burde prioriteres mere.
Rudkjøbing har ikke noget at udsætte på det konkrete forslag fra regeringen. Men i virkeligheden ønsker Lægeforeningen at gå den modsatte vej og rulle patientrettighederne tilbage, fortæller han:
"Vi så gerne, at man genindfører den differentierede behandlingsgaranti, som vi havde under den forrige regering," siger Andreas Rudkjøbing.
Den differentierede behandlingsgaranti betød, at retten til at søge behandling på privathospitaler blev udløst efter 30 dage ved alvorlige sygdomme og efter 60 dage ved ikke-alvorlige sygdomme.
Daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) tog imidlertid i foråret 2016 initiativ til at ensrette behandlingsgarantien, så alle patienter fik samme garanti efter 30 dage.
Allerede i den forbindelse nedsatte Løhde i øvrigt en arbejdsgruppe, der skulle sikre, at information til patienterne om retten til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg var nem og ligetil at forstå.
Privathospitalerne er glade
Hos foreningen af privathospitaler, Sundhed Danmark, bakker man op om regeringens forslag.
"Det tager fat i et reelt problem. Det bør være et krav, at alle patienter, der ikke kan udredes eller behandles inden for 30 dage, kontaktes med hjælp til at få en tid," siger branchedirektør Jesper Luthman.
Han gør opmærksom på, at op til en femtedel af de patienter, der får tilbudt en tidligere tid, aldrig svarer på henvendelsen.
"Vi har billedet af, at der i den gruppe er for mange, der simpelthen ikke har forstået deres muligheder," siger han.