Dine veje til et privat sundhedstilbud


De danske sundhedsvirksomheder arbejder på at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Målet er, at færre patienter og borgere skal tabes mellem stolene i den danske sundheds- og socialsektor.

I de mange skift mellem sygehuse, lægepraksisser og –huse samt kommunernes social- og sundhedstilbud kan der i dag nemt opstå revner i systemet. Her kan ansvaret være uklart, og aktiviteter som udredning, behandling og opfølgning kan ende med at ryge ned i revnerne. Det vil medlemmerne af Sundhed Danmark, foreningen for danske sundhedsvirksomheder, i samarbejde med de mange offentlige og private sundhedsaktører, gerne gøre noget ved.

Foreningens formål er at forene sundhedsfaglige virksomheder landet over og binde vores sundhedsvæsen tættere sammen, så flere patienter og borgere får det rigtige sundhedstilbud, det rigtige sted, af den rigtige faglighed og på det rigtige tidspunkt.

Derfor bliver et privat sundhedstilbud på sygehuse eller lægehuse både en mulighed for at komme hurtigt til udredning og behandlingen som en del af dit offentlige tilbud eller hvor du selv betaler eller bruger din sundhedsforsikring.