Digitalisering i sundhedsvæsenet kræver et bedre offentlig-privat samarbejde
Diskussionen om digitalisering fylder stadigt mere i den sundhedspolitiske debat. Det skyldes ikke mindst, at vi i Danmark, som et af verdens mest gennemdigitaliserede lande, står med gode muligheder for at anvende digitale værktøjer til styrke sundhedsvæsenet. Derfor skal vi turde tale om mulighederne og fordele ved styrke digitaliseringen i sundhedsvæsenet.
Det vil i sidste ende kunne være en genvej til at frigøre ressourcer og sikre flere behandlede i sundhedsvæsenet. Også i Danske Regioner er der et stigende fokus på digitalisering, blandt andet som et led til at sikre bedre hjemmebehandling og forebygge genindlæggelser.
Det fremgår blandt andet af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om aftalerne for regionernes økonomi i 2024, at borgerne skal tilbydes lettere og mere fleksibel digital kontakt til det samlede sundhedsvæsen i forbindelse med konsultationer, behandling opfølgning og pleje i eget hjem.
Fra Sundhed Danmark og Dansk Erhvervs side deler vi denne opfattelse. Faktisk er der flere positive eksempler på, hvordan digitale behandlingsmuligheder har bidraget til at behandle flere patienter og samtidig reduceret mængden af genindlæggelser.
Et af disse er et offentlig-privat samarbejde i Odsherred Kommune, hvor KOL-patienter er blevet monitoreret med måleudstyr, som patienten selv uddannes til at bruge. Data fra monitoreringen bruges til at overvåge patientens tilstand og dermed til at styrke det fremtidige beredskab samarbejde med sygehuset, så der er mulighed for at fange nye udfordringer med sygdommen i opløbet.
Projektet er et eksempel på, hvordan patienten i eget hjem sikres behandling i høj kvalitet og samtidig bevarer den tætte kontakt sundhedsvæsenet. Med andre ord går behandlinger og ressourceoptimeringer altså hånd i hånd i eksemplet fra Odsherred Kommune.
Et andet digitalt potentiale i sundhedsvæsenet er en stigende anvendelse af digitale konsultationer, som kan bringe patienten tættere på sundhedsvæsenet, nøjagtigt som det fremhæves i økonomiaftalen. Det gør sig ikke kun gældende på det somatiske område, men også i psykiatrien, hvor de kan være en bro til en hurtigere indgang til psykiatrien.
Spørgsmålet er derfor ikke, om vi i stigende grad skal anvende digitale konsultationer, men i stedet hvordan vi opbygger et stærkt beredskab med en bred vifte af aktører, som samler patienterne op og sikrer, at de henvises til det rette behandlingstilbud, hvad end det er i den offentlige eller private del af sundhedssektoren.
Selvom der er potentialer i nye digitale sundhedstiltag, er der dog også en række elementer, som med fordel kan justeres, hvis de skal blive en succes.
Blandt andet ser vi, at nye digitaliseringstiltag alt for ofte forsvinder efter et projektforløb eller ikke kommer længere end i enkeltsektorer af sundhedsvæsenet, hvor de kan fungere godt, men ikke formår at tale sammen med andre systemer.
Dette ses blandt andet med det Interregionale Billede Indeks (IBI), hvor der er udfordringer med deling af billeder mellem offentlige og private hospitaler, da IBI ikke tillader, at privathospitaler kan trække billeder fra systemet, der er blevet taget på offentlige afdelinger.
Konsekvensen er, at privathospitalerne må gentage scanninger på offentligt henviste patienter og dermed lave dobbeltarbejde, som kræver unødvendigt mange medarbejderressourcer, for ikke at tale om de gener som det giver patienterne at skulle til scanning flere gange.
Derfor skal vi samle kræfterne, så implementeringen af nye digitale sundhedsløsninger ikke bliver et spørgsmål om offentlig og privat, men hvordan vi kan sikre større kvalitet i behandlingen og frigøre tid til de svageste patienter.
Det kan vi kun gøre i fællesskab, så lad os sætte skub i det offentlig-private samarbejde og fremtidens digitale sundhedsvæsen.
Se kronikken online her: Digitalisering i sundhedsvæsenet kræver et bedre offentlig-privat samarbejde | avisendanmark.dk