Privathospitalerne tager i stigende grad imod komplicerede patienter

I et debatindlæg den 6. november beskriver Tommy Søndergaard, hvordan privathospitalernes rolle bør kulegraves, og at privathospitalerne kun tager imod de nemme og velforsikrede patienter med enkle sygdomme, som let og risikofrit kan opereres, mens de mere ”besværlige” borgere afvises.

Dette er ikke virkeligheden. Faktisk har privathospitalerne i løbet af de seneste år i stigende grad modtaget mere komplicerede patienter med henvisning fra det offentlige.

Det er vigtigt at holde fast i fakta i debatten om det danske sundhedsvæsen. I sundhedsvæsenet bruger man den såkaldte ”ASA-klassifikation” til at kategorisere patienterne i forhold til deres komplikationsgrad. Hvis man er en ASA I-patient, er man fx en rask ikke-ryger, der har et minimalt alkoholforbrug, mens man som ASA III-patient fx både kan have KOL, ekstrem svær overvægt samt alkoholafhængighed og misbrug. Mellem 2021 og 2022 er antallet af ASA III-patienter hos privathospitalerne steget med 3,8 procentpoint, og hvis vi ser på udviklingen fra 2018 til 2022 er antallet af selvsamme patienttype mere end fordoblet.

Privathospitalerne hjælper de patienter, som de patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt har mulighed for at behandle, dog kan privathospitalerne ikke operere alle typer af patienter, bl.a. fordi de ikke har akut- og intensivkapacitet.

Det er privathospitalernes ambition fortsat at tage imod flere komplicerede patienter og fortsat at bidrage til et sundhedsvæsen, hvor patienten er i fokus og kan få hurtig behandling af høj kvalitet.