Debatindlæg udgivet i Dagens Medicin, 18. maj 2020
Af Katrina Feilberg, Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv og Mette Nord, sekretariatschef, Sundhed Danmark, foreningen af danske sundhedsvirksomheder
Regeringen har under Covid-19-krisen suspenderet danskernes mulighed for at blive udredt og behandlet på sygehus indenfor 30 dage. Det har skabt stor debat om patientrettighedernes berettigelse, herunder behandlingsgarantien. Bl.a. har flere læger og senest MF Stinus Lindgren vendt ryggen til behandlingsgarantien i sin nuværende form. Flere mener, at behandlingsgarantien både fører til overbehandling, urimeligt pres på sundhedsvæsenet og forskelsbehandling. Dette vil vi gerne udfordre.
Vi mener modsat, at patientrettighederne understøtter et sundhedsvæsenet, der er til for patienterne og ikke omvendt. At alle, uanset alder, indkomst, uddannelse og bopæl, har lige adgang og ret til udredning og behandling inden for 30 dage. Med en garanti, skal patienter ikke kæmpe sig vej gennem et behandlingssystem for at komme til, hvilket ofte har en social slagside.
Det er som om, kritikerne af patientrettighederne helt har glemt tidligere tiders ventelister. Dengang hvor patienter ofte ventede måneder i uvished på udredning og behandling. Med indførelsen af udrednings- og behandlingsgarantierne fik vi hånd under ventelisterne. Faktisk så meget, at de er halveret siden. Vi tror ikke på, at der er nogen patienter, som ønsker sig tilbage til dengang. Ventetid giver nemlig usikkerhed hos den enkelte, skaber potentielt flere sygedage og kan ende med, at den syge bliver endnu mere syg.
Indtil marts kunne patienter desuden vælge at benytte Det Udvidede Frie Sygehusvalg, hvis de ikke kan blive udredt eller behandlet inden for 30 dage på de offentlige sygehuse. Det betød lige og gode muligheder for alle. Lige nu ved ingen, hvornår de kan behandles for deres aflyste operationer. Og til de, der bekymrer sig om, at pengene vil ”fosse ud af statskassen” til de private sygehuse, hvis Det udvidede Frie Sygehusvalg genindføres, kan vi berolige med, at under 1 procent af det samlede sygehusbudget går til behandling i det private.
Og til kritikerne der mener, at behandlingsgarantien fører til overbehandling, må vi appellere til, at der vises tillid til lægerne. Det beror altid i sidste ende på en lægefaglig vurdering, om og hvornår det er bedst at behandle. Om det f.eks. for en knæpatient, betyder hurtig operation, mere træning eller vægttab. Det vigtigste er, at patienten ved, hvornår hun kan forvente en plan og dermed har sikkerhed for sin behandling.
Lad os prøve at se på et af de områder, der hele tiden har været undtaget behandlingsgarantien, nemlig fertilitetsbehandling. Her burde der være – hvis man da følger kritikerne af behandlingsgarantien - en snorlige og faglig prioritering til fordel for patienterne. Men faktum er, at lige nu er der op til 40 ugers ventetid. Bare til en forundersøgelse. De fleste ved, at jo ældre kvinderne er, inden de kommer i fertilitetsbehandling, jo svære er det at lykkes med en graviditet. Så skulle den lægefaglige prioritering alene komme til sin ret her, burde alle kvinder vel indkaldes på dag 1?
Men er behandlingsgarantien ikke dyr for sundhedsvæsenet og dermed for samfundet? Dansk Erhverv lavede for nogle år siden en beregning, der viste, at hvis ventetiderne blev forlænget med en måned for de 30 hyppigste ikke-livstruende operationer gennemført på personer, der er i beskæftigelse, men er sygemeldte i tilknytning til operationer, ville det betyde et tab i arbejdsudbuddet på 1.300 årsværk. Dengang svarede det til et tab på i BNP på 0,9 mia. og isoleret set en forringelse af de offentlige budgetter på ½ mia. som følge af øgede omkostninger til sygedagpenge og tabte skatteindtægter.
Vi siger ikke, at tingene ikke kan gøres bedre. For eksempel er der fortsat mange, der ikke kan finde rundt i reglerne, og som slet ikke bruger sine rettigheder. Bl.a. fordi det er svært at læse de breve, der kommer fra regionerne med ens muligheder. Det er her vi skal sætte ind, i stedet for skabe mere usikkerhed om patienternes rettigheder ved ny, mere kompliceret lovgivning.